Påsken

Jeg startede ud skærtorsdag morgen, med at rette den ene kant, på størstedelen af afskæret fra opplankningen, med henblik på at tage fat på skotter og dørk, apteringen. Ca. 45 løbende meter (lbm) til skot, savede jeg så ud i brædder af 8 cm bredde, og ca. 75 lbm, savede jeg i bredder af 10 cm til bundbrædder.

Med et notjern til overfræseren, fræsede jeg not og fer i alle skotbrædderne, efter at have høvlet dem ned til 15 mm tykkelse. Jeg fæstnede forreste skot midtskibs til forkanten af damskottet og til bagkanten af agterste hovedbjælke med 2,5" galvaniserede firkantsøm efter forboring. 

Lørdag morgen fik jeg tildannet en ny pahlstøtte efter den gamle, der virkede fuldstændig sprød i fibrene, udtørret og let angrebet i toppen. Jeg rensede den gamle mastefod af, fræsede begyndende råd væk ved dækket og ved tappen i bunden, således at tappen forlængedes yderligere 10 mm, behandlede for svamp med Protox og efter udtørring, koldpresset linolie af flere omgange.

Mastefodens tap lander i et taphul i en klods, der er forboltet til kølen og skruet til klædningen. Ved at bestemme mastefodens omtrentlige placering, tildannede jeg en ny tapklods i 3" eg (uden at fæstne den), der har fat i kølen og lander an mod klædningen, og samtidig griber op om mastefodens nye, forlængede tap. 

Den løse dørk, eller bundbrædderne, lavede jeg i sektioner fra spant til spant. Agten for damskotterne tilpassede jeg et anlæg for bundbrædderne af 2" eg, og da jeg definitivt har besluttet at sløjfe dammen i første omgang, da jeg ønsker at trimme bådens rig og sejlegenskaber på ballasten, inden jeg genovervejer en reetablering af dammen, tildannede jeg også en løs dørk over denne. Med 18 mm tykke brædder, hæftet til langsgående brædder ved ombøjede søm, lykkedes det at få en letvejende og praktisk dørk. Efterbehandlingen af såvel skot og dørk, forventer jeg bliver som med dækket: stubolie. Lige dele linoliefernis og milebrændt trætjære, evt. fortyndet med en smule vegetabilsk terpentin.

Essing

Dækslaget er ved at være på plads. Essingen, som skandækket hedder på en mindre båd, er tildannet af tre facongroede emner om både styr- og bagbord, samlet med hagelasker, skruet til dæksbjælkerne og øverste bordgang, efter at være høvlet tæt med denne. Et større tilpasningsarbejde, der lykkedes nogenlunde. For og agter lander essingen an på et bovbånd, der er passet ind mod klædning og stævn, og som samtidig forbinder styr- og bagbordsside ved stævnene. Inden jeg skruede essingen ned, har jeg valgt at eksperimentere med Lavtox bor-impel patroner, nogle små stave bestående af borsalte, som ingen, jeg har talt med, tror på virker (hårdt træ som eg er stort set umuligt at imprægnere), men da spanttoppene er udsatte ved indtrængning og ophobning af fugt under essingen, har jeg altså valgt at eksperimentere, og bore en patron ned i hver spanttop, mættet hullet med linolie, inden essingen ved iskruningen forseglede de tørstige toppe. Så må vi se hvordan de ser ud om en 10, 20, 30 år! Fortsat har jeg gjort brug af milebrændt trætjære i alle samlinger, med essingen som første undtagelse, da jeg vil give en tråd bomuld og kitte såvel lasker, som nådden mellem essing og bordgang, med linoliekit, for at sikre dækkets tæthed.

Stikbjælker

Såvel hovedbjælkerne midtskibs, helbjælkerne for og agter, samt stikbjælkerne i sidedækkene, og for ruffet i forlukafet, fældes ned, som vist herunder. På større fartøjer nedfældes bjælkelaget med svalehaler, men de gamle bjælker til båden viser, at her kun var brugt en enkelt tap, der låser bjælkerne tværskibs. Bjælken placeres ved spantet. Da der fældes tolv millimeter ned i bjælkevæger og op i bjælken, afsætter jeg de to mål, tolv og fireogtyve milimeter, på bjælkevægeren, og lodder disse mål op på bjælken med vaterpasset. Herefter kan jeg strege op, og med fein-cutter skære ud i bjælkevægeren. Fra mærket tolv milimeter ned til fireogtyve milimeter tildannes der et bryst for bjælken, da den ellers ikke ville kunne komme ned i sin tap, pga. smiget. Efterfølgende hugger jeg ud i bjælken. Bjælken fæstnes endeligt til spant og bjælkevæger, med en stuvbolt af 10 mm galvaniseret rundjern, efter alle bjælker er fældet ned, og en kraftig trækstok har haft anlæg på enten for- eller bagkant på samtlige af sidedækkets bjælker. Resten høvles til ved den endelige afretning af bjælkelaget.