Så fik jeg monteret den nye agterstævn, dagen før jeg får et lift med Thorbjørn til København, Amager, hvor jeg skal bo med min kæreste de næste 8 uger, mens jeg går på skole, bådebyggeruddannelsens første hovedforløb i Hillerød.

Arbejdet med båden kommer derfor til at ligge stille hen i de otte uger, hvor jeg ikke er på værftet, frem til begyndelsen af maj måned.

Agterstævnen passede fint i hullet hvor den gamle havde siddet, spundingen forløber flot med plankeenderne fra bund til top, knæet gik fint ind på sin plads, og jeg fikserede det hele med tvinger, forboltede knæet med kølen først, så stævnen med knæet. Fire bolte, godt spændt sammen.

Men som med forstævnen drillede boringerne og et lille skævt træk fra de to bolte gennem agterstævnen, gør - som med forstævnen - at der er et lille vrid (fejlmargen: 0,5 cm), som tydeligst ses på afstand, når stævnene ses overens, mod styrbord.

Det er selvfølgelig irriterende, uacceptabelt, men løsningen synes ikke at være, at gøre nye opboringer i stævn og knæ, for at få trækket i forboltningen centreret yderligere.

Jeg forestiller mig, nu - da det næste skridt i processen er at fjerne skvatbord og fenderlisten, for at kunne komme til bordplankerne, udskiftningen af disse - at jeg ved at skifte de to øverste bord i styr- og bagbordsside, med to lange, gennemgående bordplanker uden stød i hver side, med fikserede stævne, så de står ret og i lod, kan afstive skroget og samtidig trække stævnene ind på plads med de fire bord, så de lange, gennemgående bord i styrbordsside skubber begge stævne om bagbord, og de i bagbordsside trækker dem mod hinanden, så deres lille vrid mod styrbordsside kan fikseres, holdes i spænd, mens det øvrige arbejde med bordplankerne til sidst vil afstive og holde stævnene på deres retmæssige plads. Det er i hvert fald planen.

Selve arbejdet med udskiftning af bord, forventer jeg vil tage det meste af den kommende sommer og efterår og vinter. Jeg skal bygge en svedekiste, der kan tage de op mod 8 m lange bord, for de få, der bliver gennemgående, og samtidig også de mindre og kortere, uden at kistens kapacitet svækkes eller forringes.

Det er ikke alle bord der skal skiftes, men en del, og sikkert flere end forventet, da de gamle, udtørrede planker sikkert flækker for et godt ord, ved nitningen med det nye.

Først vil jeg, som sagt, skifte de to øverste bord, muligvis kun det øverste, med én lang gennemgående planke. Herefter har jeg tænkt mig at hæve skroget, fiksere det med bukke og stolper, samt til halvtagets tværgående lægter, så skroget står 1-1.5 m over jorden og i vater og lod, så det ikke kan flytte sig, mens processen med bordene står på. Så det er til at komme ind under skroget og få en ordentlig arbejdsstilling, når kølbordene skal tages ud, gøres ri og efterfølgende sættes nye planker i. Efterhånden som arbejdet skrider frem, kan jeg så sænke skroget igen.

Som den sidste gerning inden jeg pakkede sammen, lykkedes det mig at redde nogle gode stykker afskær fra et andet, større igangværende projekt på værftet, med udskiftning af spanter i toldkrydsjagten K7. Krumme emner, i 4-5 tommers tykkelse, der kan ligge og tørre, som jeg kan få 2-3 emner ud af pr. afskær, til essing, bundstokke, spant og oplænger. Så nu skulle der være rigelig med egetømmer til at færdiggøre den del af projektet, men der går også noget til, når essingen skal skiftes, fra for til agter, og hvis ikke over halvdelen, så ihvertfald halvdelen, af de gamle spanter og bundstokke.

Jeg har d.d. brugt ca. 176 timer på arbejdet med skroget fra det ankom til værftet. Det omfatter opklodsning, aftagning af maling inden- og udenbords, gå bunden over, indkøbe træ, spunse ruffets karm, reparere skydekappen og udskifte knæ og stævne, rense dæksnådderne for gammel fugemasse, samt aftage mastefod, motorfundament og pahlstøtte. Og så er der gået knap et år, når arbejdet fortsætter til maj.